Novos pengetank lagde ti milliarder på bordet til regeringens prestigeprojekt. Nye dokumenter giver unikt indblik i forløbet

Man siger, at den, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles. Et udsagn, der måske er passende, når det gælder Novo Nordisk Fondens opsigtsvækkende donation på ti milliarder til regeringens prestigeprojekt – den grønne trepart. Berlingske kan nu afdække forløbet omkring aftalen, der skulle hastes igennem et udfordret embedsværk, der manglede en godkendelse fra en central minister. Samtidig var fondens top i tæt kontakt med embedsværket, hvor de sidste detaljer blev klappet af over sms. Hvad pengene skulle bruges på, vidste ingen dog. Den konkrete udmøntning skulle aftales senere, lød det fra både fonden og politikerne. For da regeringen modtog den opsigtsvækkende donation, blev Novo Nordisk Fonden lukket ind i det politiske maskinrum. Og fonden ville efter eget udsagn få »væsentlig« indflydelse på, hvordan de ti milliarder skulle bruges. Flere eksperter ser faldgruber ved samarbejdet og mener, at der er grund til at holde et vågent øje med, hvilken magt fonden får. Nu har Novo Nordisk Fonden fremsendt et udkast til en plan, der blandt andet kan påvirke jordpriserne, når den eksekveres. Det viser en række dokumenter, e-mail og sms’er, som Berlingske har fået aktindsigt i. Materiale, som Berlingske har vist til Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. »Det virker umiddelbart, som om Novo Nordisk Fonden har kunnet sætte deres egen dagsorden i forhold til det her, hvilket er naturligt, når det nu er dem, som betaler gildet. Spørgsmålet er så, hvordan den samlede plan kommer til at udmønte sig. Korrespondancen giver et meget interessant billede af, hvordan den grønne trepart blev til,« siger han. Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, stemmer i. »Selvfølgelig følger der indflydelse med en check på ti milliarder,« siger han. Regeringen spillede på alle tangenter Novo Nordisk Fonden er med donationen på ti milliarder kroner rykket markant tættere på magtens centrum. Et bidrag, der kom i stand i forlængelse af den såkaldte grønne trepartsaftale, der blev præsenteret i juni, og som ifølge parterne skulle nytænke de danske landarealer. I alt er der afsat 50 milliarder kroner, der skal gå til biodiversitet, natur og omlægning af landbruget – heraf kommer en femtedel af finansieringen altså fra Novo Nordisk Fonden. Før fonden – eller Novo Nordisks pengetank, som den ofte kaldes – bød sig til, stod det dog klart, at regeringen gerne ville finansiere en del af den grønne trepart med penge fra en eller flere fonde. Det fortæller Novo Nordisk Fondens administrerende direktør, Mads Krogsgaard, til Berlingske. En del af materialet fra Økonomiministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i, er desuden en oversigt over fonde, der ejer natur og arbejder med natur. At der blev rakt ud til flere forskellige fonde er interessant ifølge Frederik Waage, der dog også understreger, at han ikke ser noget odiøst i det materiale, som han er blevet forevist. »De er populært sagt på jagt efter en fond, som vil spytte nogle penge i kassen, og det gør man meget effektivt på denne her måde, når man er regering,« siger han. Frederik Waage tilføjer dog, at det er en »atypisk« måde at finde finansiering, men at regeringen tilsyneladende har »spillet på alle tangenter af klaveret« under tilblivelsen af aftalen. Efter et par højtstående ministerier rakte ud til Novo Nordisk Fonden, nåede parterne til enighed om en donation. I midten af juni lå et udkast til en principaftale med fonden klar, viser aktindsigten fra Økonomiministeriet. Her lød det blandt andet, at »regeringen og Novo Nordisk Fonden er enige om, at Fonden kan spille en afgørende rolle i at gøre visionen til virkelighed, blandt andet i form af 10 milliarder kroner over de næste 10 år«. »HASTER« og »hurtigst muligt« Men udkastet var blot et udkast. Det skulle »cleares« – blåstemples – af regeringen. Det skulle ske særdeles hurtigt og krævede et større koordineringsarbejde, må man forstå af en lang række e-mail, der blandt andet indeholder ord som »HASTER« og »hurtigst muligt«, og som Berlingske har fået aktindsigt i hos Økonomiministeriet. »Der bliver rykket ganske kraftigt«, lød en af formuleringerne mellem embedsmændene eksempelvis. For en minister for hvert af de tre regeringspartier skulle underskrive aftalen. Men i forhold til Moderaterne opstod der forvirring: Var det klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard eller formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der skulle cleare aftalen på vegne af Moderaterne? Det var et af de spørgsmål, der sendte en række embedsmænd på overarbejde 24. juni 2024. Midt i forhandlingerne var en af hovedpersonerne nemlig sat ud af spillet på ubestemt tid: Lars Aagaard var blevet indlagt på hospitalet med voldsomme rygsmerter. Efter blot fire timer med talrige e-mail frem og tilbage lykkedes det dog to embedsmænd at få bekræftet mundtligt, at aftalen var clearet af både Lars Løkke Rasmussen og Lars Aagaard. Ti milliarder godkendt på sms Det er ikke kun på e-mail, der har været meget korrespondance om donationen på de ti milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden. Berlingske har også fået aktindsigt i en lang række sms’er hos Økonomiministeriet, der også tidligere har været beskrevet hos mediet Fundats, der dækker den danske fondsverden. Mest bemærkelsesværdigt viser en sms, at donationen blev klappet af mellem vicedirektør i Novo Nordisk Fonden Søren Nedergaard og Økonomiministeriets departementschef, Stig Henneberg, i en sms 18. juni 2024. Her skrev Søren Nedergaard, at Mads Krogsgaard Thomsen, topchef for Novo Nordisk Fonden, havde fået mandat til at godkende donationen på de ti milliarder kroner. Den 25. juni blev donationen offentliggjort. Hemmelige projekter Hvordan de ti milliarder konkret skulle bruges, stod imidlertid stadig uklart. Men i august henvendte Novo Nordisk Fonden sig til Økonomiministeriet og ville drøfte »næste skridt«. Det førte til en række møder med udgangspunkt i fondens fremsendte dagsorden. I mellemtiden blev ministeriet for Grøn Trepart oprettet, og der blev arbejdet på, at kommunikationen blev flyttet derover. Økonomiministeriet var dog stadig dybt involveret. På baggrund af »dialogen med de involverede ministerier« sendte fonden i starten af oktober et såkaldt projektkatalog forud for et møde. Det var eksempler på allerede igangværende projekter, som kunne være inspiration til den del af trepartsaftalen, som fonden støtter, lyder det. På mødet mellem fonden og Økonomiministeriet var de indledende udkast til governance og udmøntning også på dagsordenen, fremgår det af en række e-mail. Berlingske kan dog ikke få aktindsigt i, hvad den plan, der er på bordet, indeholder. Det drejer sig ifølge afslaget blandt andet om oplysninger vedrørende mulige, konkrete opkøbsaktiviteter. Her er det ministeriets opfattelse, at planerne, som man må forstå endnu ikke er endeligt godkendte eller vedtaget, kan »påvirke jordpriserne i konkrete geografiske områder«. Ifølge ministeriet vil »forhåndskendskab hertil kunne give den pågældende urimelige økonomiske særfordele på enten Novo Nordisk Fondens, statens eller andre aktørers bekostning«. I et interview med Berlingske løfter Novo Nordisk Fondens administrerende direktør imidlertid lidt af sløret for, hvordan fondens donation skal udmøntes. Eksempelvis kan danske landmænd se frem til at få milliardhjælp til at rejse nye produktionsskove, der kan sluge CO₂ rundt om i Danmark. Den præcise fordeling af de ti milliarder kroner er ikke besluttet endnu. Derfor vil Mads Krogsgaard Thomsen heller ikke sige præcis, hvor stort et beløb fonden kommer til at investere i omlægning af landbrugsjord over de næste ti år. »Hovedparten af pengene – måske tre fjerdedele – forventer vi går til, at man kan omlægge landbrugsarealer. Jeg siger ikke, at det kun bliver produktionsskov. Der vil også være omlægning til vådområder,« siger Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske. Det er ifølge Mads Krogsgaard Thomsen noget af det, fonden og regeringen ser på i forbindelse med udmøntningen af principaftalen, som parterne arbejder på i øjeblikket. Berlingske har spurgt Novo Nordisk Fonden, om vi må se hele planen, der potentielt kan påvirke jordpriserne. Dette har fonden ikke ønsket. I en skriftlig kommentar lægger fonden vægt på, at der ikke ligger en »færdig plan for, hvilke projekter der skal støttes«. I stedet vil der løbende blive taget stilling til konkrete projekter, lyder det. Novo Nordisk Fonden understreger derudover, at de ikke har planer om selv at opkøbe jord. Særlig adgang for ti milliarder Spørger man Jesper Olsen fra Transparency International, peger han på, at samarbejdet er en speciel konstruktion. »Jeg synes, dokumenterne bekræfter, hvorfor det er vigtigt, at vi får åbenhed og transparens om den governance, der er,« siger han. Jesper Olsen, mener dog ikke, at der er noget odiøst i at tilbageholde informationen og en plan, der endnu ikke er endeligt vedtaget, så der ikke skabes grobund for spekulation. »På den anden side kan jeg ikke gennemskue governance og de hensyn, der bliver varetaget. Fonden sidder med noget information, andre ikke har. Men det kan sagtens være, at det bliver varetaget legitimt og ordentligt,« siger han. Dermed er spørgsmålet fortsat, om der er noget problematisk ved det opsigtsvækkende samarbejde, hvor staten har entreret med en privat aktør. »Selvfølgelig er det interessant at iagttage, når der bliver lagt så mange penge, og hvor stor en indflydelse fonden har som privat part. Men når vi ikke har indsigt i aftalen, er det svært at blive klogere på det«, siger Frederik Waage. Får fonden en særlig adgang? »Det er der ikke tvivl om, at de gør. De får indflydelse på de ti milliarder, de kommer med.« Meget på kort tid Berlingske har spurgt Økonomiministeriet, hvorfor processen i embedsværket skulle gå så hurtigt og bedt om et interview med økonomiminister Stephanie Lohse (V). Dette har ikke været muligt. I en skriftlig kommentar oplyser hun, at arbejdet med den grønne trepart begyndte i starten af 2024 og »intensiveredes« i månederne op til aftalen. I den sidste del var der sideløbende drøftelser med Novo Nordisk Fonden, skriver Lohse. Hun kalder samtidig den grønne trepart en »historisk nytænkning af måden, vi bruger det danske areal på«. »Der er tale om markante forandringer, som kræver store investeringer og samtidig også fordrer, at meget sker på kort tid. Samarbejdet med Novo Nordisk Fonden sætter endnu mere fart på og giver en række ekstra muligheder, der passer meget fint med visionen i ‘Aftale om et Grønt Danmark’,« skriver økonomiminister Stephanie Lohse. https://www.berlingske.dk/business/novos-pengetank-lagde-ti-milliarder-paa-bordet-til-regeringens